Professor guider
Fire målepinde, du skal holde øje med for at vurdere dit barns skoleparathed
4 målePInde for skoleparathed
Er du helt sikker på, at dit barn er klar til at forlade børnehaven og starte i 0. klasse? Det bør du være nysgerrig på, allerede fra dit barn er i 3-4 årsalderen. Du kan bruge guiden her, hvis du vil vide, hvad du skal se efter. Guiden kan du også bruge, når dit barn er i 5-årsalderen, og du skal tage stilling til, om dit barn skal starte i skole.
Guiden har fire målepinde for skoleparathed. Guiden har dagtilbudsforældre.dk lavet i samarbejde med Professor Emeritus Stig Brostrøm. Hvis du oplever, at dit barn har særlige udfordringer, kan det være relevant at anvende andre eller supplerende målepinde.
Det er altid en god idé at tale med dit barns børnehave, om hvordan de vurderer dit barns skoleparathed, fordi de ser dit barn i situationer, som kan minde om 0. klasse. Du kan også tale med skolelederen på dit barns kommende skole, om hvad de forventer af kommende skolestartere, og hvordan skolen er parat til børnene.
Guiden kan hjælpe dig til at blive klogere på, om det bedste for dit barn er at vente et år. Det gør mellem 4 og 14 procent børn i din kommune. Hvis du vil læse mere om, hvorfor det er vigtigt at være opmærksom på, om dit barn har brug at udsætte skolestarten, så kan du læse denne artikel. Her kan du også høre andre forældre fortælle om, hvordan en for tidlig skolestart har været alvorlig for deres barn.
#1
Have lyst til at lege med nye børn
Dit barns lyst til at lege med andre er vigtig for at få en god start i 0. klasse. Derfor er det også en blandt de fire målepinde for dit barns skoleparathed. ”Skolestarten handler om, at barnet skal skabe kontakt til en masse nye børn,” siger Stig Brostrøm som forklaring på, hvorfor dit barns sociale side er en god målepind.
”Som forældre skal du se efter, hvordan dit barn indgår i de sammenhænge, hvor I er sammen med nye børn”, fortæller han om, hvornår du kan få viden om dit barns lyst til at lege med andre børn. ”Det kan forældre altså ikke se efter, når barnet er med sin bedste legekammerat eller søskende”, fastslår Stig Brostrøm.”Det kan være på legepladsen eller ovre i parken, at forældre kan se, hvordan børnenes sociale samspil med andre børn i virkeligheden udfolder sig”, siger han og fortsætter: ”Det er i situationer med nye fremmede børn, at forældre skal have blik for at måle barnets lyst til at lege med nye børn.”
Han giver et eksempel på, hvor og hvordan du som forældre kan se efter dit barns skoleparathed: ”Det er typisk sådan, at forældre på et eller andet tidspunkt for eksempel er med til en børnefødselsdag. Det kan være hos en fætter eller hos en kammerat på vejen eller i opgangen. Her skal forældre så se efter, hvordan barnet indgår i den sociale sammenhæng, hvor der er nogle børn, som barnet ikke kender. Er barnet så villig, og kan barnet indgå i lege og knytte nye kontakter med fremmede børn?”
Omvendt vil det være et tegn på, at dit barn måske ikke er helt klar til skolestart, hvis det ikke har lyst og mod til at lege med nye børn. Eller som Stig Brostrøm beskriver situation, som du skal være opmærksom på: ”Står barnet i et hjørne og kigger?”
#2
Synes det er sjovt at lære noget nyt
”Den anden målepind, det er nysgerrigheden. Det handler om, om barnet synes, at det er interessant at møde udfordringer og at lære. Det er en del af skolestarten, at barnet skal møde nye faglige udfordringer. Og barnet skal jo helst synes, at det er sjovt”, siger Stig Brostrøm som forklaring på, hvorfor dit barns lyst til at lære noget nyt er en vigtig pejling på, om dit barn får en god skolestart.
Han giver to eksempler på, hvordan du kan måle, om dit barn er nysgerrig på verden: ”Det kan være, når familien er på tur, er ude i naturen eller er på museum. Eksempelvis på Experimentariet, hvor forældre går rundt med deres barn. Her kan forældre se efter, om barnet er nysgerrigt og vil være med til at blæse sæbebobler? Viser barnet interesse for at få ny viden? Vil barnet være med til sammen med nogle andre børn at sætte sig op på en cykel og måle, hvor meget energi mennesker bruger på at cykle?”
Som eksempel på, hvad der er et tegn på, at dit barn ikke er særlig skoleparat, fremhæver han en situation på Experimentariet, hvor: ”Barnet i virkeligheden helst vil holde mor eller far i hånden hele vejen rundt.”
Stig Brostrøm, giver også et andet eksempel på en situation, som kan gøre forældre klogere: ”Det er hjemme i sofaen, når man læser børnebøger. Det kan være en bog, som har et fagligt indhold, men det kan også være en almindelig bog. Der vil forældrene kunne få en test på, om barnet er parat til at ville lære nye ord. Spørger barnet til noget, mens I læser? Er barnet selv opsøgende, og vil vide noget mere om det, som står i bøgerne?”
Han forklarer, at det omvendt er et tegn på ikke at være så skoleparat, hvis: ”Barnet ligesom bare står oplæsningen igennem, og så er det så det?”
#3
Kunne fastholde opmærksomhed
Den tredje målpind handler om i hvor høj grad barnet kan holde opmærksomhed på noget. ”I 0. klasse, så er det jo typisk sådan, at læreren siger: ”Se nu her. Nu skal jeg vise jer noget”, og så tager hun noget frem og begynder at fortælle. Her handler det om, at barnet er med i det, eller om barnet er alle mulige andre steder og i virkeligheden heller ikke kan sidde ned, men helst skal stå op og helst skal gå lidt rundt og pille ved alt muligt. Barnet har altså brug for at kunne målrette sin opmærksomhed for at være skoleparat.”, forklarer Stig Brostrøm.
Han guider til, hvordan forældre derhjemme kan se efter, om de kan fange og fastholde barnets opmærksomhed ved at give et eksempel på en situation, hvor forældre taler med barnet om, hvad de skal en søndag. Her handler det om: ”Er barnet med i den samtale? Eller kan barnet ikke koncentrere sig, og kører måske rundt i sofaen, og tager puden op over hovedet. Det er altså simpelthen det, at barnet har opmærksomhed og koncentration.” Han synes, at det er svært at sætte tid på, hvor længe barnet skal kunne være opmærksomt og koncentrere sig, for i 0. klasse er det jo på en måde i timevis, at barnet skal kunne fastholde sin opmærksomhed.
Han forklarer, at det netop er det, som børn gør i legen. Derfor er dit barns leg en lige så vigtig situation at have blik for. ”Forældre kan lægge mærke til det på legepladsen, hvor børnene leger, eller når fætter og kusine er på besøg og de sætter nogle lege i gang. Falder barnet ud af legen? Og det gælder uanset, om det er en fangeleg eller en mere kompliceret rolleleg, som børnene leger. Hvor længe er barnet med i det? Og hvornår går barnet væk fra legen og kigger på? De fleste børn fra 3, 4, 5 årsalderen, kan faktisk holde opmærksomheden lang tid, når de selv har været med til at bestemme legen. Det er jo lige der, forældre kan måle graden af koncentration og opmærksomhed også, fastslår han.
#4
Evne at fortælle og lytte til andres fortællinger
At kunne tale med hinanden er nøgleordene her. ”Både lyst til samtale, men også det at kunne føre en samtale. Altså det er kommunikation”, siger Stig Brostrøm.
”Det er ved aftensmåltidet, at den store test foregår”, guider han. ”Forældres fokus skal være på, om barnet på 5-5½ år lytter til for eksempel større søskendes fortællinger fra skolen, fra kammerater eller fra sportsklubben”, forklarer han om, hvordan forældre kan se, om barnet kan lytte til andres fortællinger.
Og så handler den fjerde målpind lige så meget, om barnets lyst til selv at indgå i en samtale. ”Har barnet selv noget at fortælle? Har barnet lyst til at sige noget, og kan barnet selv fremlægge? Det er jo det at kunne fortælle en historie og at kunne fortælle en vittighed til andre,” udfolder Stig Brostrøm.
Han understreger, at den fjerde målpind ikke handler om, at barnet skriver bogstaver og læser inden skolestarten. ”Det er ikke det, som er det væsentlige for skoleparathed. Det er faktisk nærmest et faresignal, hvis et barn er vældig optaget af tal og bogstaver og ikke al det sociale. Tal og bogstaver er jo en individuel aktivitet, som ikke sker i det sociale fællesskab”, forklarer han. Han ved godt, at han er ret firkantet i sin måde at pege på, at det ikke er den rigtige måde for forældre at støtte deres barns skoleparathed på. ”Det er selvfølgelig fint nok med tal og bogstaver, hvis barnet selv går op i det”, slutter han.
Om stig Brostrøm
Professor Emeritus Stig Brostrøm har i årtier fulgt og præget forskningen i overgangen fra dagtilbud til skole. Han er oprindeligt uddannet pædagog og er i dag ansat, som forsker ved Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse, Aarhus Universitet. Han står bag en lang række undersøgelser om småbørnspædagogik.
Du kan finde andre af Stig Brostrøms guides her:
# Professor guider: Syv ideer til at forberede dit barn på overgangen fra børnehave til skole
# Professor guider: Fem råd til at give dit barn en god start i 0. klasse