GUIDE: UDSAT SKOLESTART
Som forældre bør du selv tage aktivt stilling til, om dit barn er klar til at starte i skole, hvis du vil passe på dit barns selvtillid og lyst til at lære
Undersøgelser viser, at børn, som ikke er klar til overgangen fra dagtilbud til 0. klasse, risikerer at få et knæk, når de begynder i skole. I skoleåret 2019/2020 varierede andelen af børn, som udsatte skolestarten fra ca. 3 til 15 procent mellem kommuner. Ifølge Tænketanken DEA risikerer kommunegrænsen derfor at afgøre, om dit barn får mulighed for at udsætte skolestarten. Professor Emeritus Stig Brostrøm peger på, at du som forældre selv bør være opmærksom på, om dit barn er klar til at starte i skole eller skal tage et år mere i børnehaven.
Foto: Colourbox.
Den 22. april 2021
Af: Signe Bohm
”Jeg ville ønske, at jeg var voksen”, sagde Alice på 5½ år, da hun efter sin første skoledag i 0. klasse gik hjemad sammen med sin mor Malene Poulter. ”For så skulle jeg ikke længere gå i skole”, uddybede den nystartede skolepige.
”Jeg overvejede slet ikke, om Alice kunne have glæde af et år mere i børnehaven”, fortæller Malene Poulter. Og pædagogerne bragte det aldrig op til forældresamtalerne. De nævnte det heller ikke i hverdagsdialogen, når Malene Poulter afleverede og hentede Alice i børnehaven – lige på nær den allersidste dag, hvor de sagde farvel. Godt 1½ år efter, at Alice gik hjemad med skoletasken på ryggen, konstaterer hendes mor Malene Poulter: ”Alice var ikke klar til at starte skole.”
Som forældre bør du selv være opmærksom på, om dit barn er klar til skole, fordi en god start i 0. klasse sætter positive spor gennem hele dit barns uddannelsesliv. Forskellig praksis for at vurdere skoleparathed i kommunerne kan medføre, at kommunegrænsen er afgørende for, om dit barn har mulighed for at tage et år mere i børnehave eller starter i 0. klasse i det kalenderår, det fylder seks år. Regeringen har meldt ud, at de vil styrke din rolle som forældre i at træffe beslutning, om dit barn skal have udsat skolestart.
En skæv skolestart kan give børn et knæk
”Undersøgelser viser, at en god skolestart belønnes resten af uddannelsesforløbet og resten af livet. For de børn, der får en skæv skolestart, kan konsekvenserne imidlertid være alvorlige. Disse børn oplever ofte et knæk i deres selvværd og lyst til at lære.”
Det fastslår Børne- og Undervisningsministeriet i deres materiale om at skabe en god sammenhæng mellem dagtilbud og skole.
Som forældre kan du støtte og hjælpe dit barn ved, at det først starter i skole, når det er ved at være klar. En dårlig start på skolelivet, eller det at skulle gå to
år i 0. klasse kan nemlig mindske dit barns trivsel og lyst til at lære. Du kan få viden, om dit barns skoleparathed ved at spørger pædagogerne i dit barns børnehave.
Du kan også selv vurdere dit barn derhjemme ved at bruge fire målpinde for skoleparathed, som du finder her. Professor Emeritus Stig Brostrøm peger på, at disse målepinde er afgørende for forældre at holde øje med, når de skal vurdere deres barns skoleparathed. At være klar til skolestart handler om, at dit barn skal:
1. Have lyst til at lege med nye børn
2. Synes det er sjovt at lære noget nyt
3. Kunne holde opmærksomhed
4. Evne at fortælle og lytte til andres fortællinger
”Forældre bør begynde at interessere sig for skoleparathed allerede, når deres barn er 3-4 år”
Professor Emeritus Stig Brostrøm
Halvt så mange børn udsætter skolestarten som for ti år siden
Hvert år udsætter godt 6 procent af alle børn deres skolestart. Det svarer til ca. 3.500 børn ud af de ca. 60.000 børn, der hvert kalenderår fylder seks år. Der er sket et betydelig fald på landsplan i andelen af børn, som bliver et år længere i børnehaven end det i loven fastsatte tidspunkt for skolestart. I 2009 var det ca. 13 procent af børnene, og der er dermed sket en halvering af andelen på ti år.
Reglerne for skoleudsættelse er, at det er kommunen og ikke dig som forældre, der træffer afgørelsen om, hvorvidt dit barn kan starter senere i skole - og dermed få et år ekstra i børnehave. Med henvisning til forskning på området konkluderer Tænketanken DEA, at det er en vigtig afgørelse: ”Alt det peger på, at det er hensigtsmæssigt, hvis de børn, der vil drage fordel af at få udskudt deres skolestart, rent faktisk også får det.”
Regler om skoleudsættelse
Ifølge folkeskoleloven skal børn starte i skole i det kalenderår, hvor de fylder 6 år. Børn kan starte senere i skole, hvis barnets udvikling begrunder det.
Som forældre ansøger du kommunen, om udsat skolestart. Det er kommunen, som beslutter, om et barn må starte senere i skole. Som forældre har du altså ret til at søge om sen skolestart og få din ansøgning behandlet, men du har ikke en ret til at få udsættelse af skolestarten.
Kilde: Folkeskoleloven § 34.
Der findes ikke tal for, om halveringen i antallet af skoleudsættelser har betydet, at flere forældre i dag end tidligere får afslag på en ansøgning om skoleudsættelse. Men hvert år er der forældre, som gerne vil have, at deres børn får en sen skolestart, der får afslag. Hertil kommer, at nogle forældre måske helt undlader at søge.
Aktuelle opgørelser af antallet af afslag på forældres ansøgninger om udsat skolestart i skoleåret 2021/2022 viser for eksempel, at Ishøj Kommune har givet afslag til 9 procent, mens Sønderborg Kommune har godkendt alle ansøgninger. Året før fik 25 % afslag i Ishøj, mens Sønderborg Kommune heller ikke det år gav nogen afslag.
Kommunegrænsen har betydning for dit barns chance for at blive skoleudsat
Ligesom andelen af afslag varierer mellem kommuner, så varierer også andelen af børn som udsætter skolestarten. Den nationale andel af skoleudsættelser på 6 procent gemme nemlig over store kommunale forskelle.
”Vi kan se, at andelen af børn med sen skolestart varierer markant mellem de enkelte kommuner og også mellem kommuner med nogenlunde ens udgangspunkt”, konkluderer Tænketanken DEA i en undersøgelse. I skoleåret 2019/2020 varierede andelen fra ca. 15 procent i Sønderborg og Tårnby Kommune til ca. 3 procent i Ishøj og Viborg Kommune. Se andelen i din kommune her.
Alle kommunerne skal behandle ansøgninger ud fra lovens bogstav, om skolestarten kan udsættes, hvis barnets udvikling giver grund til det. Men Cheføkonom Kristian Thor Jakobsen fra Tænketanken DEA peger på, at kommunerne tolker og oversætter loven forskelligt i deres praksis. Han konkluderer på baggrund af forskellen mellem kommuner, at: ”Kommunerne anvender ikke ens kriterier i vurderingen af sen skolestart. Som forældre betyder det, at mulighederne for at få udskudt sit barns skolestart afhænger af, om man bor på den ene eller anden side af en given kommunegrænse.” Og som Kristian Thor Jakobsen påpeger, så er det nok ikke lige det man vælger ud fra, når man bosætter sig, selvom det kan få stor betydning for ens barn.
Hvem i kommunen, der afgør forældrenes ansøgninger, spiller ind på omfanget af skoleudsættelser
Kriterierne mellem kommuner varierer blandt andet, fordi de har en forskellig praksis for, hvem der afgør forældres ansøgning om skoleudsættelser, om der er krav om psykologinddragelse, og om der er særlige hensyn til børn født sidst på året.
I Ishøj kan børn født i december nemmere udskyde skolestarten
I skoleåret 2019/2020 udskød 1 procent af de børn, som fyldte seks år i første kvartal af året skolestarten, mens 15 procent af de børn, som fyldte seks år i fjerde kvartal, startede senere. Det svarer til, at ca. to ud af tre af de børn, som starter sent, er født i 4. kvartal, viser en undersøgelse fra KL.
I Ishøj Kommune er reglerne for børn født i december anderleds end for børn født i årets øvrige 11 måneder. Disse børns skoleudsættelse skal ikke vurderes af en psykolog, hvis forældre og dagtilbud er enige om skoleudsættelsen.
Også med hensyn til køn er der en forskel på landsplan. Drenge udskyder nemlig dobbelt så ofte skolestarten som piger. På landsplan er der 8 procent af drengene og 4 procent af pigerne, som udsætter 0. klasse i et år, viser en opgørelse fra Undervisningsministeriet for skoleåret 2019/2020
Der er tre måder, som kommunerne organiserer, hvem der træffer afgørelse om en ansøgning om skoleudsættelse. Det er enten skolelederen, forvaltningen eller et tværfagligt udvalg i kommunen, som beslutter, om det bliver et ja eller nej. En undersøgelse fra Tænketanken DEA beskriver, at der er en lidt lavere andel af skoleudsættelser i de kommuner, som har valgt at centralisere beslutningen i forvaltningen. Undersøgelsen indikerer, at det kan have betydning for dit barns chancer, hvem der træffer beslutningen i kommunen.
I nogle kommuner forudsætter en ansøgning om skoleudsættelser, at der sker en vurdering af barnet hos en psykolog i kommunen. Psykologen bidrager med et andet eller supplerende fagligt blik i opgaven med at vurdere, om et barn skal have skolestart eller skoleudsættelse. Psykologen deltager i nogle kommuner i vurderingen af udvalgte børn, mens det i andre kommuner sker for alle børn. I Ishøj Kommune, der har den laveste andel af skoleudsættelser på landsplan, er der et krav om, at en psykolog altid vurderer, at barnets støttebehov i skolen kan mindskes eller helt bortfalde, hvis barnet går et år mere i børnehave.
Nogle forældre orker slet ikke at søge om skoleudsættelse
Et krav om et ekstra faglige blik fra en psykolog kan have en betydning for, om forældre overhovedet søger om sen skolestart. ”Det afholder nogle forældre fra at søge”, vurderer Professor Emeritus Stig Brostrøm fra Aarhus Universitet. ”Det kan i nogle tilfælde være fornuftigt, at en psykolog observerer barnet i hjemmet eller dagtilbuddet”, understreger han, selvom han dog ikke vurderer, at der er et generelt behov for psykologvurderinger af børn, der eventuelt skal starte senere i skole.
Marianne Nielsen er en af de forældre, som i marts 2021 var aktiv i debatten på politikernes Facebookprofiler, da SF og Liberal Alliance igen postede et forslag om at ændre reglerne, så forældre fremover har den afgørende stemme. Marianne Nielsen fra Køge Kommune er en af de forældre, som i kommentarfelt beskrev sin opbakning til forslaget. Hun er en af de forældre, som efter dialog med skolen, gav op på forhånd og aldrig lavede en ansøgning.
Marianne Nielsen fortæller: ”Jeg ringede til skolelederen, og forklarede ham om min søn Mathias, som vi gerne vil have udsat skolestarten for. Skolelederen svarede bare, at der aldrig var nogen på hans skole, der havde fået – eller kom til at få – udsat skolestart. Lillesøster Else-Marie, som skal starte i skole næste år, orker jeg ikke at søge om skoleudsættelse til.”
Ambitionen om bedre muligheder for senere skolestart indgår også i regeringens og dens støttepartiers fælles forståelsespapir fra 25. juni 2019, men det er endnu uvist, hvordan og hvornår der sker noget.
Et år ekstra i børnehaven er bedre end at gå 0. klasse om
”Vi er ikke så optaget af andelen af skoleudsættelser. Vi er optaget af andelen af omgængere”, forklarer chef for dagtilbudsområdet Gitte Abild Brorsen fra Københavns Kommune. Hun pointerer, at det handler om, at de børn, som har behov for at blive et år ekstra i børnehaven, bliver opdaget, og får et år mere til at blive klar. ”Det kan give barnet et knæk at gå 0. klasse om”, påpeger hun. På landsplan er der ca. 2 procent, som hvert år går i 0. klasse to år i træk, viser tal fra Børne- og Undervisningsministeriet.
Alice Poulter var et af de børn, som ikke fik et år ekstra i børnehaven til at blive klar til skole. ”Det er utroligt, at Alice kommer glad i skole hver dag, når hun får så meget skældud”, sagde læreren en morgen i 0. klasse til Malene Poulter, da Alice havde gået i skole en måneds tid. Og på et efterfølgende møde fik Malene Poulter så forklaringen på lærens udsagn. ”Lærerne fortæller allerede i oktober, at det kunne være, at Alice skulle gå i 0. klasse igen. Det var en barsk besked”, fortæller Malene Poulter.
En undersøgelse fra Tænketanken DEA viser, at knap syv procent af de børn, som går 0. klasse om, ikke er glade for deres skole, mens tallet er det halve det vil sige knap fire procent for sene skolestartere. Til sammenligning er tallet godt to procent for de børn, som hverken er omgængere eller sene skolestartere.
Pia Jessen, som er formand for Børnehaveklasseforeningen fortæller her om en af de måder, som læreren benytter for, at barnet ikke oplever et knæk, når beslutningen er taget: ”Læren taler med barnet om, at det skal gå i 0. klasse igen, og siger, at nu kender barnet jo det hele, og kan lære endnu mere til næste år. Og at barnet kan være lærerens hjælper.”
Et år mere i børnehave skal bruges på at styrke dit barns skoleparathed
Hvis et barn bliver et år ældre i børnehaven, så er Gitte Abildlund Brorsen og Pia Jessen enige om, at det er vigtigt, at pædagogerne har fokus på barnets skoleparathed i det ekstra år.
Pia Jessen pointerer dog, at det er vigtigt, at pædagoger og forældre får blik for en udskudt skolestart så tidligt som muligt, så barnet ikke får et knæk på selvtilliden, fordi det skal blive et år mere i børnehaven, når de jævnaldrende børn skal starte i skole. Hun peger også her på en de måder, som kan hjælpe barnet: ”Det handler om allerede i børnehaven at flytte barnet fra den gruppe af børn, som pædagogerne forbereder på skolestart til den gruppe af børn, som skal blive i børnehaven et år mere”,
Hvis dit barn bliver i børnehaven et år mere, så stiller mange kommuner krav om, at dagtilbuddet udarbejder en handleplan for dit barn. I nogle kommuner skal den også sendes til skolelederen. Handleplanen skal beskrive, hvordan pædagogerne vil arbejde med at styrke dit barns skoleparathed i det ekstra år i børnehaven. ”Det er meget vigtigt med handleplanen”, forklarer chef for dagtilbudsområdet i Københavns Kommune Gitte Abild Brorsen. ”Vi har i nogle dagtilbud set, at der ikke skete så meget i det ekstra år, og så giver det jo ikke meget mening”, forklarer hun om den positive værdi af handleplanen.
Pia Jensen mener, at: ”Det er vigtigt, at børnehaven kender de faglige mål for 0. klasse, så de ved, hvad de afgiver deres børn til, og kan forberede og støtte barnet.”
Foto: Colourbox.
Dit barns pædagoger har et fagligt blik på dit barns skoleparathed
Malene Poulter er meget klar i mælet, når det handler om, hvilke råd, som hun ud fra sine erfaringer med Alices skolestart, gerne vil give videre til andre forældre: ”Spørg pædagogerne, om de ser nogen tegn på, at dit barn ikke er skoleparat. Og sig, at hvis bare de ser det mindste lille tegn, så vil du vide det.”
Vigtigheden af pædagogernes faglige vurderinger deler Professor Emeritus Stig Brostrøm. ”Pædagoger er uddannet til at være nysgerrige på og vurdere børns modenhed. Det er vigtigt, at pædagogernes vurdering altid indgår”, fastslår han.
”Vi ville jo gerne have beholdt hende lidt længere, men det skal nu nok gå”, sagde pædagogen til Malene Poulter. Hun var sammen med sin 5-årige datter Alice i børnehaven for at sige farvel en allersidste gang, inden skolestarten ventede efter sommerferien. Malene Poulter undrede sig. ”De havde jo aldrig ligesom trukket os til side og talt om udfordringer med skolestart”. Pædagogerne havde jo bare fortalt, at Alice havde det svært, når der var faste rammer, fordi hun gerne selv ville bestemme. De fortalte, at Alice trivedes, legede med de andre børn og forstod, hvad hun skulle, når de skrev bogstaver i børnehaven”, erindrer Malene Poulter.
”Sætningen printede sig ind i mit hoved”, siger Malene Poulter om pædagogens ord den sidste dag, og hun har genkaldt sig den flere gange de seneste godt 1½ år, hvor Alice af og til har ønsket sig tilbage til børnehaven. Malene Poulters datter Alice blev en af de ca. to procent af børnene, som hvert år går i 0. klasse to gange.
I dag ville Malene Poulter ønske, at hun havde haft en viden om, hvad der skal til for at være skoleparat. ”At udsætte skolestarten var slet ikke i min bevidsthed. Vi kendte ikke nogen, som havde udsat deres barns skolestart, og dengang havde jeg ikke læst noget om skoleparathed og udsat skolestart. Så hvor skulle jeg vide fra, at det var noget, som jeg skulle overveje?”, spørger Malene Poulter retorisk om sin fraværende nysgerrighed og blik for, om Alice var klar til at starte i skole. I dag er Alice en glad skolepige i 0. klasse, men hun ville ønske, at Alice havde fået et år ekstra i børnehaven, så hun kunne have fået en bedre skolestart.
Om Malene Poulter havde fået afslag eller godkendelse af sin kommune på en ansøgning om, at hendes datter Alice fik et år mere i børnehaven, kan hun kun gisne om. For hun ansøgte aldrig.