Ord og begreber i dagtilbud - dit indblik i fagsprog
Har du prøvet, at en pædagog i dit barns dagtilbud bruger et ord, som du er usikker på, hvad betyder? Eksempelvis: ”Oliver skal have sprogvurderingen på torsdag.” Eller kender du den situation, hvor lederen på forældremødet bruger et ord, som du aldrig har hørt før? Hun siger måske: ”I vores pædagogiske læreplan beskriver vi børnehusets læringsmiljø ud fra det pædagogiske grundsyn.” Pædagogisk leder Stine Kart forklarer her ord og begreber, som du gerne vil kende for at forstå, hvad pædagogerne i dit barns dagtilbud siger
Foto: Stine Karts privatfoto.
OM OVERSÆTTELSEN
Stine Kart er Dagtilbudbørndk's faste oversætter af ord og begreber, som pædagoger bruger, når de taler deres faglige sprog. Hun oversætter det, som du gerne vil have en forklaring på.
Ved at klikke på Facebook-ikonet kan du læse andre forældres kommentarer til Stines erfaringer. Kommentarerne supplerer eller uddyber forklaringen med erfaringer fra hverdagslivet. Og hvis du ikke synes, at Stines oversættelser er forståelige, eller du synes, at dit barns dagtilbud bruger ordene på en anden måde, så skriv gerne i kommentarfeltet. På den måde udvikler vi sammen guiden til fagsprog.
Stines forklaringer er udtryk for Stines viden, erfaringer og de kan derfor ikke se sig fri for også af være udtryk for Stines personlige holdninger.
Om oversætteren
Stine Kart har knap 20 års erfaring som pædagog, heraf halvdelen som pædagogisk leder af vuggestue og børnehave. Hun er uddannet pædagog og har en lederuddannelse. Hun diskuterer gerne det faglige indhold i sit arbejde som pædagog, og hun skriver af og til i medierne om det.
BRUG FOR EN OVERSÆTTELSE
Har du hørt et ord i vuggestuen, som er helt nyt for dig? Eller bruger pædagogen i børnehaven et ord på en måde, som du gerne vil have forklaret? Eller er der noget andet, som du vil spørge Stine om?
Her kan du spørge Stine Kart om et fagligt ord eller begreb.
Dannelse
For at forstå arbejdet med dannelse for 0-6 årige kan vi sætte begrebet op mod uddannelse. Uddannelse handler om lærdom og viden. Dannelse for de yngste handler derimod om at blive dannet og formet som menneske - i verden, hvor du skal indgå i samspil med andre mennesker.
Børns dannelse er en rigtig vigtig opgave for pædagoger i dagtilbud, fordi det er svært at blive et dannet menneske, hvis barnet ikke påbegynder udviklingen allerede som lille. Når et lille barn bliver født, så er barnet egoistisk, fordi det kun er i stand til at mærke egne behov. Gennem sit møde med forældre, søskende og resten af omverdenen danner barnet sin personlighed. Hvis vi forestiller os, at forældre ikke opdrog barnet, så ville barnet fortsætte med kun at tænke på egne behov. Og derfor blive udfordrende for andre at være sammen med.
Ligesom forældrene spiller pædagogerne en væsentlig rolle i børnenes dannelsesproces, fordi pædagogerne er sammen med børnene i de tidlige år. Her er dannelsesprocessen afgørende for den karakter barnet udvikler. Pædagogerne vejleder derfor hele tiden barnet i at mærke og forstå sine følelser og udvikle empati, samtidig med at barnet motiveres til at tro på sig selv.
Kognitive kompetencer
Kognitive kompetencer dækker over evnen til at kommunikere, opfatte og afkode. Eksempelvis at forstå, at bier kan stikke, men at jeg ikke behøver løbe skrigene rundt, hver gang jeg ser en bi, fordi bier ikke altid stikker. Det øver små børn sig i hver dag sammen med pædagogerne.
Kognitive kompetencer er også sproget. Sprogudvikling er et enormt stort fokus for pædagoger, fordi det er en kompetence, der bygger bro til barnets evne til at indgå i sundt samspil med sin omverden. Eksempelvis er det et afgørende fundament for at kunne få venner, og for senere at kunne få udbytte af skolens miljø. I dagtilbud tager pædagogen temperaturen på barnets sprog med sprogvurderinger.
Læring
Læring i dagtilbud handler om læring i det at blive menneske. Læring i dagtilbud sker ikke efter et pensum som i klassiske skolefag, for eksempel biologi og tysk. I dagtilbuddet har pædagogerne fokus på, at det er vigtigt at øve sig, fremfor at det er vigtigt at kunne en masse ting. Resten af livet består jo af ting, som man ikke har lært endnu, og derfor er det vigtigt at lære at øve sig.
Pædagogerne hjælper barnet til at modnes i de ting, som gør, at de er klar til resten af livet. Eksempelvis ved at give barnet lyst til at være sammen med andre mennesker og skabe relationer, fordi vi lader barnet erfarer, at andre mennesker er interessante og har noget at byde på. Og også ved at lære barnet, om hvad gode relationer er, og hvordan man har dem.
Læringsmiljø
Læringsmiljøet er det rum af leg og læring, som vi laver rundt om børnene i dagtilbuddet. Et rum hvor børnene selv spille en central rolle i hinandens læringsmiljø. Dagtilbud handler jo om at give børnene et udviklingsrum, som forældre kan have svært ved at gøre derhjemme. Her er et socialt rum med andre ligesindede børn, der giver barnet nogle muligheder for at lære at løse konflikter og for eksempel at turde smage på forskelligt mad sammen med andre.
Læringsmiljøet i dagtilbud bliver hele tiden justeret alt efter, hvad børnene i gruppen har brug for. I dagtilbuddet er der ikke et bestemt pensum, som skal nås, ligesom der er i skolen. Dagtilbuddets rolle er derimod at sikre alle børns trivsel og udvikling, samt at gøre alle børn nysgerrige og fulde af gåpåmod. Læringsmiljøet er altså et legende miljø, hvor børn af lyst udvikler sig både motorisk, sprogligt og socialt. Tilrettelæggelsen af pædagogiske aktiviteter sker derfor dynamisk, fordi læringsmiljøet løbende skal tilpasses børnenes aktuelle behov.
Pædagogik
Pædagogik er det fag, vi som pædagoger står på. Det er læren om at opdrage og danne barnet. Jeg vil dog hellere kalde det, at vi motiverer og guider barnets udvikling.
Pædagogisk læreplan
I Danmark er dagtilbud meget forskellige, og det er kvaliteten i dagtilbud også. Derfor har politikerne besluttet en national ramme for, hvad der skal til for at være et godt dagtilbud i Danmark. Rammen, som er beskrevet i den pædagogiske læreplan, bygger på den viden og praksis, som vi ved virker i dagtilbud, der er af god kvalitet for børnene.
Rammen indeholder et fundament for alle dagtilbud – det såkaldte pædagogiske grundlag. Det omhandler blandt andet værdier for samarbejdet med forældrene, samt at børnenes perspektiver skal inddrages, når pædagogerne planlægger aktiviteter og leg - dvs. læringsmiljøet i dagtilbuddet. Den pædagogiske læreplan indeholder også nogle temaer som pædagogerne skal arbejde med i alle dagtilbud, for eksempel kommunikation og sprog, sanser og social udvikling.
Den pædagogiske læreplan er en lovmæssig ramme, men det er i høj grad også en hjælp for pædagoger til at sørger for at komme hele vejen rundt om det, der skal til for at være et godt dagtilbud.
Ud fra den nationale pædagogiske læreplan designer hvert dagtilbud deres egen pædagogiske læreplan. Ikke som et dokument i skuffen, men som en tilrettelæggelse af det levede miljø i dagtilbuddet. Herefter beskriver de skriftligt, hvordan de arbejder med temaerne i netop dit barns dagtilbud. Som pædagoger bruger vi læreplanen til at planlægge, hvordan vi kommer rundt om det hele på en god måde.
Som forældre er det en god idé at orientere sig i den pædagogiske læreplan i dit barns dagtilbud. For planen giver dig en forståelse for og indsigt i, hvad pædagogerne gør og vil med børnene. Måske kan du læse om, at grunden til, at pædagoger også laver mudderkager, er, at de arbejder med børnenes sanser, fordi børnene skal mærke på forskellige ting for at udvikle deres følesans. På den måde kan det, som står i den pædagogiske læreplan, være en hjælp for forældre til at afkode, hvorfor pædagogerne arbejder med børnene, som de gør - og når du kan det, så kan du måske også være endnu mere tryg ved dagtilbuddet og som forældre bedre støtte dit barns liv i dagtilbuddet.
Sociale kompetencer
Det sociale liv er enormt vigtigt i børns liv. De skal gerne lære grundværdierne i det sociale i dagtilbuddet. Hvis de som små har erfaret, at det er rigtig dejligt at dele og være god for andre, så er kimen lagt til en livsbane, hvor barnet nyder at indgå i fællesskaber.
Som pædagoger lægger vi kimen til et værdisæt i børnene. Vi lader barnet erfare, at andre mennesker er noget godt for dem. Pædagoger guider børn i sociale samspil. Så når børn hiver hinanden i håret, så er pædagogen nede på hug og fortælle barnet om, hvorfor det ikke er rart for den anden at blive revet - og hvorfor det heller ikke er rart at være en, der gør andre ondt.
Det er vigtigt, at barnet forstår og kan begå sig i relationer til andre, da vi er sammen med andre mennesker gennem hele livet. Barnet skal kunne navigere socialt for at kunne begå sig i skolen – og fungere socialt, når det senere kommer på arbejdsmarkedet. De værdier, vi får i vores første ti leveår, følger os resten af livet.
Når børn er sammen med ligeværdige – altså andre børn – så kan de øve sig og udvikle deres sociale kompetencer optimalt. Det er vanskeligt for forældre at udfylde barnets behov for at udvikle sine sociale kompetencer derhjemme, fordi en familieramme altid vil være mere imødekommende over for barnets ego, end ti andre jævnaldrende børn vil være. Både børns og voksnes sociale kompetencer testes for alvor, når der ikke er et hierarki eller et kærlighedsbånd, der beskytter os. Som forældre kan vi få øje på, hvor vores barn skal øve sig på det sociale, når vores barn er i frit samspil med jævnaldrende børn. Men da pædagogen er sammen med barnet sammen med andre børn til hverdag, så kan pædagogen være en god support for forældre til at få blik for barnets øverum.
Skoleparathed
Skoleparathed handlede engang om, hvorvidt barnet er klar og forberedt til skolens krav. Vi bruger stadig ordet, men nu er det mere et perspektiv på, om barnets trivsel, færdigheder og udvikling passer til de krav, som det skal møde, når det stopper i børnehave. Egentlig burde det jo hedde SFO-parat, fordi det er der, de fleste børn skal starte nogle måneder, før skolelivet begynder. En vurdering af barnets skoleparathed omfatter blandt andet barnets sociale kompetencer og kognitive kompetencer.
Skoleparathed er et ord, som er blevet misforstået mange gange gennem tiden, fordi nogle tror, skoleparathed er noget, som kan skrives ned på en liste, og så kan man lige tjekke barnet. Men man kan faktisk ikke lave en liste, som er fyldestgørende og fanger alle de mange ting, som er vigtige for at barnet er skoleparat. Eksempelvis balancen i, hvornår barnet kryber lidt langs panelerne, eller omvendt, hvornår barnet taler og fylder lidt for meget. En klog pædagog kan selvfølgelig godt oversætte lister, så de kommer til at give mening i vurderingen af eller dialogen om barnet. Lister er bare ikke noget, som pædagoger eller forældre meningsfuldt kan bruge som tjeklister.
Hvorvidt barnet er klar til skole kan være svært for forældre at se, fordi forældre ikke på samme måde som pædagoger har et sammenligningsgrundlag med hundredvis af børn. Derfor er pædagoger gode til at sige noget om, hvad der kan blive svært for dit barn i overgangen eller livet i SFO’en og skolen.
Sprogvurdering
Sprogvurderinger er et redskab, som dagtilbud bruger til at måle temperaturen på barnets sproglige udvikling. Det er væsentligt, fordi sproget er noget af det mest betydningsfulde for barnet at udvikle. Sprog er en vigtig kognitiv kompetence.
Pædagoger følger løbende alle børns sprog, og når vi sprogvurderer et barn, så gør vi det ikke for at måle på barnet, men for at måle om der er progression, så vi ved, at den indsats vi som pædagoger laver omkring barnet, er rigtig. Vi kan jo godt gå rundt og tro, at vi laver den rigtige sprogpædagogik, men hvis det, vi laver, ikke har nogen effekt på barnets sprog, så gør vi jo ikke det rigtige. Som pædagog kan man ikke altid vide, at det, der virker bedst for barnet, for at udvikle sit sprog, er at hoppe sproget ind eller at hviske sammen med pædagogen, fordi barnet er genert. Alle børn er forskellige, og derfor er der mange læringsstile, som pædagogerne skal forstå og tilbyde børnene.
Der hersker en generel misforståelse om, at sprogvurderingen er en test og en form for prøve. Det er forkert. Sprogvurderingen er et redskab som hjælper pædagogerne med at vurdere, hvor de skal oppe sig i forhold til at hjælpe sproget godt på vej for barnet.
Som forældre skal man ideelt set ikke foretage sig noget i forbindelse med sprogvurderingen af ens barn. Sprogvurderingen sker sammen med en pædagog, som barnet kender godt. Det er derfor heller ikke sikkert, at barnet rigtig lægger mærke til, at der er sket noget lidt andet, mens sprogvurderingen sker. Derfor er det ofte heller ikke noget barnet af sig selv taler med forældrene om.
Sprogvurderingen foregår sådan, at barnet sidder med sin pædagog og leger nogle sproglege. For at finde ud af, om barnet for eksempel ved, hvad ordet ’foran’ betyder, så spørger pædagogen: ”Kan du pege på billedet af bilen foran hunden?”, hvorefter barnet peger på et af billederne. Hvis barnet peger på det billede, hvor bilen står bagved, så siger pædagogen: ” Jeg kan se du pegede på det her”, og så bladrer pædagogen videre til næste billede. Pædagogen pointerer ikke, at barnet pegede forkert, fordi det kan virke demotiverende for barnet at få den viden.
En anden sprogleg er med rim og remser. Den del af sprogvurderingen måler, om barnet kan høre, om ord rimer. Det er centralt, da den lydlige opmærksomhed er vigtig for at lære at læse senere. Derfor er det nødvendigt for pædagoger at vide, om barnet har brug for støtte til at udvikle sin lydlige opmærksomhed.
Trivsel
Trivsel er et meget brugt ord i dagtilbud. For pædagoger er noget af det vigtigste at se på barnets generelle trivsel hele tiden, for hvis ikke de små børn trives, så kan de ikke lære eller deltage på en god måde i lege og aktiviteter.
Der er forskel på børn, og derfor er der heller ikke nogen opskrift på, hvad der får børn til at trives. Nogle børn har for eksempel brug for ro og ikke så mange mennesker, mens andre børn har det bedst med fest og farver omkring sig. Generelt kan man dog sige, at leg får de fleste børn til at trives, og derfor har leg også fået en central rolle i både pædagoguddannelsen og i lovgivningen om dagtilbud.
Jo yngre børn er, jo lettere er det at se, om de trives, for de har endnu ikke - som vi voksne - lært at dække over, hvordan de har det. Sundhedsplejersken har forholdsvis let ved at se, når et barn ikke trives, når barnet skriger eller ikke kan holde øjenkontakt.
Gode dagtilbud har en nænsomhed i at forstå børn og deres forskellige karakterer. Pædagogerne kan derfor hjælpe barnet til at lære at være i samspil med sine omgivelser på den måde, som barnet nu er som menneske. Andre dagtilbud får desværre lavet nogle for faste rammer, som ikke rigtig omfavner børnenes forskellighed. Det er ikke godt, og der er det vigtigt, at forældre aktivt giver deres perspektiv på, hvad der er barnets behov. De børn, der trives allerbedst, er ofte dem, hvor pædagoger og forældre er i tæt samspil.