1. Hvad betyder normeringer?

​

Normeringer fortæller, hvor mange voksne der er i forhold til antallet af børn i kommunens dagtilbud. Normeringstallet er altså udtryk for, hvor mange børn en voksen i gennemsnit skal tage sig af. Jo højere normeringstallet er, jo flere børn er der per voksen.  

 

2. Hvad er normeringen?

​

I 2019 var normeringen på landsplan 6,1 i børnehaver og 3,1 i vuggestuer. Normeringer opgøres også i dagplejen, hvor normeringstallet var 3,3.

 

Du kan se et kort over normeringen i kommunerne her.

 

3. Hvordan kan jeg bruge viden om normering som forældre?

​

Som forældre kan du bruge normeringstallet til at få viden om antallet af børn pr. voksen i din kommune.

 

Du kan se gennemsnittet på tværs af alle kommunes dagplejere, vuggestuer eller børnehaver. Du kan derfor opleve, at normeringen i dit barns daginstitution eller på dit barns stue er en anden end gennemsnitstallet for hele kommunen.

 

4. Hvem og hvornår tælles normeringer?

​

Opgørelsen af normeringer så dagens lys i 2015, hvor Danmarks Statistik første gang offentliggjorde tallene. Normeringstallene er siden da blevet opdateret en gang årligt på baggrund af indberetninger fra kommunerne.

 

Danmarks Statistik har oplyst, at næste gang, der kommer nye normeringstal, er den 18. juni 2021, hvor normeringer for 2020 bliver offentliggjort. Det tager kommunerne og Danmarks Statistik ½ - ¾ år at indberette og kvalificere normeringstallene, inden de offentliggøres.

 

5. Hvad er minimumsnormeringer?

​

Minimumsnormeringer er fastsat til tre børn per voksen i vuggestuen og seks børn per voksen i børnehaven som et gennemsnit i kommunen. Antallet er aftalt i december i 2020, hvor regeringen sammen med en række partier nåede op på at afsætte 1,8 mia. kr. til indførslen af minimumsnormeringer i 2024. Se aftalen her.

 

Normeringer på 3 og 6 per voksen betyder, at normeringen i 2019 var 0,1 fra minimumsnormeringerne i vuggestuer og børnehaver.

 

6. Hvad betyder minimumsnormeringer for mit barn?

​

Aftalen om 1,8 mia. kr. til minimumsnormeringer svarer til 3.900 ekstra voksne i daginstitutionerne i 2024. Dagtilbudsbørn.dk skønner, at aftalen betyder, at der i gennemsnit vil komme cirka en ekstra voksen pr. institution. Skønnet baserer sig på tal fra Danmarks Statistik, som viser, at der i 2020 var i alt 3.849 daginstitutioner.

 

Minimumsnormeringerne gælder som et gennemsnit for kommunen som helhed, men det er aftalt i 2023 at drøfte, om de skal gælde for hver enkelt institution i stedet.

 

7. Kan jeg se normeringen i mit barns daginstitution?

​

Normeringstallet siger kun noget om gennemsnittet i kommune og altså ikke noget om antallet af voksne og børn i en enkelt institution.

 

Ifølge Bjarne Mann, som er ansvarlig for opgørelsen af normeringer hos Danmarks Statistik, så arbejder de på at kunne offentliggøre normeringer på institutionsniveau. ”Tanken er, at det vil ske inden for et par år”, fortæller Chefkonsulent Bjarne Mann her i begyndelsen af 2021.

 

8. Hvilke voksne indgår i normeringen?

​

I normeringstallet indgår alle pædagogiske voksne i dagtilbud. Det omfatter alle ledere, pædagoger, pædagogmedhjælpere, studerende og vikarer. Støttepersonale indgår også. Støttepersonale er i nogle kommuner samlet centralt og er derfor fordelt ud på henholdsvis vuggestue og børnehave i opgørelsen af normeringstallet.

 

Barselsvikarer indgår ikke, fordi de erstatter en anden. Heller ikke køkkenassistenter og rengøringspersonale indgår i tallet, fordi de ikke varetager pædagogiske opgaver.

 

Normeringstallet er udtryk for en voksen, som arbejder på fuld tid det vil sige med en arbejdstid på 37 timer om ugen inkl. frokostpauser. De voksne, som er ansat på deltid, er derfor omregnet til såkaldte fuldtidsvoksne i normeringsopgørelsen. Der er ikke taget højde for fx sygdom, ferie eller når en voksen udfører andre opgaver, som betyder, at den voksne ikke er sammen med børn. På samme vis er børn, som går i dagtilbud på deltid, omregnet til fuldtidsbørn i beregningen af normeringstallet.

 

9. Hvorfor tæller lederen med i normeringen?

​

Pædagogernes fagforening BUPL har været kritisk over for at tælle lederen med i opgørelsen af normeringen. BUPL har på baggrund af tal fra Danmarks Statistik opgjort normeringerne uden leder. Se BUPL’s opgørelse af normering uden leder her.

 

Bjarne Mann fra Danmarks Statistik oplyser til Dagtilbudsbørn.dk: ”Beslutningen om, at lederen indgår i opgørelsen af normeringer, er truffet tilbage i 2014, og Danmarks Statistik følger blot de anvisninger, som et udredningsarbejde dengang ledte til.” Se rapporten her. ”Lederen indgår i nogle daginstitutioner i produktionen”, forklarer Bjarne Mann. ”Det er jo måske at underkende værdien af ledelse ikke at tælle lederen med”, siger han og fastslår ”Sandheden ligger nok et eller andet sted midt imellem at tælle lederen med og ikke tælle lederen med.”

 

10. Hvad er normeringen for pædagoger og pædagogmedhjælpere?

 

Normeringen fordelt på pædagoger og pædagogmedhjælpere varierer fra kommune til kommune. I nogle kommuner udgør pædagoger 3/4 af det pædagogiske personale. I andre kommuner er der en ligelig fordeling af pædagoger og medhjælpere. Du kan se, hvor stor en andel pædagoger udgør af det pædagogiske personale i kommunerne her.

​

Ledere indgår ikke i opgørelsen af andelen af pædagoger, selvom lederen oftest er uddannet pædagog. Fordelingen blandt voksne ansat som pædagog og pædagogmedhjælpere er beregnet ud fra hvilken overenskomst, som kommunen har ansat den voksne på. Dvs. at pædagoger dækker over ansatte, der har kompetencer svarende til en pædagog, men ikke nødvendigvis en pædagoguddannelse.

 

11. Kan jeg se normeringen på forskellige tidspunkter af dagen?

​

Normeringstallet siger ikke noget om, hvor mange børn og voksne der er på et bestemt tidspunkt af dagen.

 

Eksempel: Hvis en institution har åben fra kl. 7.00 til 17.000 ugens fire første dage og til kl. 16.00 om fredagen, så er den ugentlige åbningstid 49 timer om ugen.

 

En fuldtidsansat voksen er ansat 37 timer om ugen. Det betyder, at den voksne, i regneeksemplet med 49 timers åbningstid, er der ca. 75 procent af tiden.

 

For at få et reelt tal for, hvor meget af den voksnes tid, der tilbringes sammen med børnene, skal man fraregne frokost, ferie, sygdom, møder, kurser og meget andet. En analyse har vist, at voksne tilbringer ca. 65 procent af deres tid med børnene i såkaldt ansigt-til-ansigt tid. Det svarer til 24 timer om ugen, og altså knap halvdelen af åbningstiden.

 

12. Er der normeringsopgørelser, som er mere i børnehøjde?

​

Nogle kommuner har udviklet modeller til at give et billede af normeringer, som i højere grad modsvarer forældre og børns oplevelser af normeringen i daginstitutionen. Du kan se et eksempel på en opgørelsesmodel fra Fredensborg Kommune her. Modellen viser, at normeringstallet fra Danmarks Statistik skal ganges med 1,6 for at vise en mere reel normering. Hvis denne beregning gennemføres for normeringstallet for vuggestuer på landsplan, så vil normeringen i stedet for 3,1 i 2019 være 5 børn pr. voksen.

 

Modelarbejdet i Fredensborg Kommune udspringer oprindeligt af en debat mellem forældre og politikere. En forældregruppe gav et indspark til kommunens modelarbejde ved selv at udvikle en model, som i højere grad afspejler normeringen i børnehøjde. Du kan se omtale af forældrenes initiativ og finde deres modelarbejde her.

​