TEMA: MIMUMSNORMERINGER
Kommunerne skubber udgifter til minimumsnormeringer over på forældre
Flere kommuner øger forældrebetalingen allerede fra sommeren 2021. Det sker, fordi kommunerne begynder at få penge fra staten til at indføre minimumsnormeringer. Dagtilbudsbørn.dk's sondering viser, at forældre i flere kommuner skal holde for med et beløb svarende til 25 procent af puljen til minimumsnormeringer.
450 mio. har kommunerne fået lov at hæve forældrebetalingen med som følge af aftalen om indførslen af minimumsnormering.
Foto: Kristian Djurhuus/Ritzau Scanpix.
Af Signe Bohm
Den 3. marts 2021
Opdateret d. 15. maj 2021: Som det fremgår af artiklen, foretog Dagtilbudsbørn.dk i starten af marts en gennemgang af, om kommunerne ville hæve forældrebetalingen i 2021. På det tidspunkt var det for tidligt at tilvejebringe et overblik på landsplan at, hvilke kommuner som har valgt at have forældrebetalingen. Siden marts har næsten alle kommune truffet en beslutning. Dagtilbudsbørn.dk har derfor nu opdateret artiklen med et danmarkskort, hvor du finder oplysninger om, hvorvidt der kommer prisstigninger i forældrebetalingen i din kommune. Du finder vores danmarkskort her.
Beslutningen på Christiansborg om at indføre minimumsnormeringer fra 2021 betyder, at mange forældre skal til lommerne. Lige nu diskuterer politikerne i landets kommuner, om forældrebetalingen skal stige som følge af, at kommunen får penge til minimumsnormeringer fra 2021.
Lige inden jul fik kommunerne besked fra Børne- og Undervisningsministeriet om, hvor mange penge hver kommune får til minimumnormeringer i 2021. Og det er på baggrund af den fordeling, at kommunalbestyrelsen nu skal beslutte om minimumsnormeringer skal have betydning for forældrebetalingen eller ej.
Dagtilbudsbørn.dk har foretaget en gennemgang i en række af de kommuner, hvor kommunalbestyrelsen har truffet beslutning om, hvorvidt de vil hæve forældrebetalingen. Gennemgangen viser, at mange forældre kan forvente en ekstraregning allerede i maj, juni eller august måned i år.
Explainer: Forstå forældrebetaling på 3 min. Artiklen fortsætter nedenfor.
Af: Signe Bohm
Forældrebetaling i aftalen om minimumsnormeringer
Hidtil har det ikke været lovligt for kommunerne at medtage penge fra statslige puljer i beregningen af forældrebetaling. Dette er med den politiske aftale om minimumsnormeringer i december 2020 blevet ændret.
Fremover indgår penge fra puljen til minimumsnormeringer i beregningsgrundlaget af forældrebetaling. Dermed kan kommunerne hæve forældrebetalingen fra 1. januar 2021. Dog skal forældre varsles tre måneder forud for en stigning i forældrebetalingen.
Forældre risikerer en regning på 306.000.000 kr. hvert år
D. 1. maj 2021 stiger betalingen for forældre med børn i Farverskov Kommune. Forældrebetalingen for vuggestuebørn stiger fra 3.370 kr. til 3.514 kr. om måneden og en plads i en børnehave stiger fra 1.881 kr. til 1.962 kr. Det svarer til ca. 4 procent.
Kommunen har endnu ikke taget stilling til, om forældrebetalingen skal stige igen i 2022, 2023 og i 2024, hvor der kommer flere penge fra staten til minimumsnormeringer. I forvejen stiger forældrebetalingen typisk i omegnen af to procent hvert år, som følge af den naturlige udvikling i priser- og lønninger.
I Høje-Taastrup Kommune har de regnet på, at pengene fra staten til minimumsnormeringer i 2024 kan betyde en regning på 217 kr. mere pr. måned for et barn i vuggestue og 108 kr. for et barn i børnehave. Men politikerne har endnu ikke besluttet, om de vil hæve betalingen det, som de må.
”Jeg vil gerne betale mere, hvis mit barn mærker en bedre normering ude på gulvet i form af flere pædagoger”
Forælder Sanne Nielsen
Egedal, Svendborg, Lolland, Holbæk, Fredericia og Lejre Kommuner er bare nogle af de kommuner, hvor politikerne allerede har besluttet at hæve betalingen for forældre. Det er endnu ikke muligt at få et samlet overblik over, hvor mange kommuner, der hæver forældrebetalingen allerede fra sommeren 2021, da flere kommunalbestyrelser fortsat er i gang med at behandle spørgsmålet.
Aftalen om indførslen af minimumsnormeringer medfører, at staten hvert år fra 2024 giver kommunerne 1,8 mia. kr. Frem til 2024 tilføres kommunerne et lavere beløb, som hvert år kommer tættere på de 1,8 mia. kr. årligt. I tabellen fremgår det beløb, som kommunerne årligt modtager.
Kommunerne kan herudover opkræve 25 procent i forældrebetaling af det årlige beløb fra staten. Hvis alle kommuner gør det, så kan forældre maksimalt komme til at betale en ekstraregning på 25 procent af de 1,8 mia. kr. Det svarer til 450 mio. kr. mere i forældrebetaling i 2024 og hvert år herefter.
Beløbet skal dog fraregnes de såkaldte søskendetilskud og fripladstilskud, som forældre modtager fra kommunen. Tilskuddene betyder, at kommunens indtægt fra forældrebetaling reelt udgør ca. 17 procent. Derfor medfører aftalen om minimumsnormering, at forældre betaler en regning på 306 mio. kr. i 2024 og frem.
I tabellen fremgår det beløb, som kommunerne hvert år kan opkræve i forældrebetaling, som følge af aftalen om minimumsnormeringer.
Kilde: Aftale om minimumsnormeringer fra d. 5. december 2020 og egne beregninger.
Vil forældre gerne betale mere for en bedre normering?
For langt de flest kommuner kan minimumsnormeringer blive en gratis omgang, fordi staten og forældrene tilsammen betaler 2,1 mia. kr. mere om året fra 2024.
FOLA tror, at forældre gerne vil betale mere for at få en bedre normering i dagtilbud, og har derfor ikke arbejdet for at holde forældrebetalingen i ro.
Sanne Nielsen er en af de forældre, der gerne vil betale: ”Jeg vil gerne betale mere, hvis mit barn mærker en bedre normering ude på gulvet i form flere pædagoger”. Sanne Nielsen har en søn på 4 år i børnehave i Lyngby-Taarbæk Kommune.
Sanne Nielsen er dog bekymret for, om indførslen af minimumsnormeringer rent faktisk gør en forskel i hverdagen. ”Der kommer ikke flere pædagoger ud”, oplever hun. ”Opgørelsen af minimumsnormeringer kan ikke bruges til noget som helst, fordi den ikke siger noget om, hvordan det står til i virkeligheden”, forklarer hun. Sanne Nielsen fortæller videre om sit arbejde for at råbe politikerne og forældre i Lyngby-Taarbæk Kommune op om forskellen på virkeligheden og normeringsopgørelsen. Sanne Nielsen er en af initiativtagerne bag Facebookgruppen Bedre børneliv Lyngby-Taarbæk.